Plantekvalitet

Hvad er plantekvalitet?

Plantekvalitet er fundamentet for vores produktion af planter. Kvalitet gennem hele plantens levetid!

Plantekvalitet kan deles op i plantens fysiske kvalitet, plantens genestiske kvalitet og plantens anvendelighed til det formål den er tiltænkt.

Kvalitet er ikke kun når planten gror, plantekvalitet meget mere end det.

 

Plantens fysiske udformning sikres gennem produktionsmetoderne og sortering af planterne. Hjorthede Planteskole følger plantestandarden udgivet i 2002 af Danske Planteskoler. Et af de vigtigste kriterier er at rodhalsdiameteren passer til plantens højde.

Løvtræ:

20   30   40   50   60   70   ....    Højde i cm

5     5     5     6     7     8   ....    Minimum rodhalsdiameter (mm)

 

Nåletræ:

10   20   30   40   50   60   ....   Højde i cm

5      5    6     7     8     9    ....   Minimum rodhalsdiameter (mm)

 

Plantens genetiske kvalitet afhænger af hvor frøet er høstet eller stiklingerne klippet. Dette kaldes plantens afstamning/proveniens. Populært sagt, så ligner børn for det meste deres forældre og sådan er det også med planter. Det er ofte svært at se den genetiske kvalitet af planten, men den genetiske kvalitet er af stor betydning for, hvordan planten udvikler sig i fremtiden.

Hjorthede Planteskole A/S køber altid frø fra de bedste afstamninger der er tilgængelige på markedet og vi rådgiver gerne om hvilken afstamning der er velegnet på den lokalitet du ønsker at plante på. Det er også muligt at få en generel vurdering af hvilke arter og afstamninger der er velegnede ved at læse mere på www.plantevalg.dk

Helt konkret er det plantens genetiske kvalitet der f.eks. bestemmer, hvor tidligt planten springer ud, afmodner og hvor hurtigt den vokser. For arter som er følsomme overfor forårsfrost i forbindelse med udspring f.eks. nordmannsgran, er den genetiske kvalitet derfor af meget stor betydning.

 

Plantens anvendelighed til det personlige formål er desuden også en kvalitet.

Er man skoventreprenør og skal plante mange skovplanter, er en væsentlig kvalitet at planterne er små og nemme at plante med f.eks. plantemaskine. Anlægsgartnere oplever ofte at en væsentlig kvalitet er at hækplanterne er kraftige og hurtigt ser ud af noget, så kunden hurtigt føler at de får en hæk.

Ved en grundig snak om dine forventninger, kan man opnå at få den plante der passer til de personlige ønsker og krav du har til kvalitet.

Ring og få en snak om dit nye planteprojekt!

 

 

 

Wednesday the 13th. Copyright © 2014 | Hjorthede Planteskole A/S, Tukærvej 12, 8850 Bjerringbro | Alle rettigheder reserveret | Joomla Skins | Hostgator coupon.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

I accept cookies from this site.

EU Cookie Directive Module Information